søndag den 19. august 2012

Blogtræf i Grindsted.

Så kom dagen i lørdags, hvor jeg skulle til blogtræf i Grindsted arrangeret af Malene og Tine. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at møde nye "piger", der har samme passion for det kreative som én selv.. Det var en smule hot hot, så der blev vist mest snakket, hygget, grinet, fortalt historier og givet gode råd og ideer videre om alt mellem himmel og jord...

De to søde arrangører havde lavet den fedeste goodiebag.. Det var jo helt vildt, alt det I havde fået fat på. Siger tusind mange gange tak-). Her er lige et lille sneakpeak af de lækre sager.




Kommer et indlæg senere med billeder af alle lækkerierne. For det fortjener et indlæg for sig selv...:-)

Nå vil igang med lidt forskelligt. male en stol og en amagerhylder i solgul. De har fået et par gange maling, men det er langt fra nok... Og lidt krea ved symaskinen. Skal sy det lille dukkevognstæppe færdig som jeg startede på til blogtræf...
Skal også lave en indlæg om nogle kreadage Gitte og jeg arrangerer i september og november. Det bliver rigtig skønt, det ved jeg allerede... :-).

Kh Trine

mandag den 13. august 2012

Jabadabaduuuuuuuu !

Så blev jeg da lige vinder af denne skønne give away hos Ellen og se hvad det er

Min giveaway 11-8

Jamen er det ikke bare fantastisk - 49 lapper i drengefarver... Glæder mig til de rammer min postkasse.
God aften derude..

Klems Trine

lørdag den 2. juni 2012

Mange jern i ilden...

Så er jeg her igen....:-).
Har ikke skrevet et stykke tid på bloggen, fordi den ser så underlig ud (Altså under nyt indlæg). Og jeg er jo ingen haj til det her endnu.. Men måske jeg bliver det. Så skal vist lige have installeret det Google Chrome der står foroven på siden.. Men det er jo lige med at få det gjort og kan det så åbnes som det plejer og så videre.... :-).

Idag har jeg været tidlig på farten, for havde set der var et loppemarked i Lunderskov jeg lige måtte besøge. Her var rigtig mange mennesker, men ingeting kom med mig hjem... Kan jo også være der var en mening med det...:-). (Er jo lidt en samler af mange forskellige ting og sager).

Nå men så rundene jeg lige Kolding Storcenter på vejen hjem, da jeg til min fødselsdag fik penge og har sparet flere op. Da jeg længe har ønsket mig et nyt kamera.
Og nu har jeg sgu købt et... Et CANON 550d med 2 forskellige objektiver. Det glæder jeg mig til at udforske og lægge billeder på bloggen. (Det får jeg forhåbentlig også styr på en eller anden dag, hvor jeg har rigtig god tid)......

Og var også lige et smut i Stof 2000 - for havde fået en mail om sommersalg. Og havde set de havde en stribet rib til kun 20,- meteren (helt vildt). Det er sådan en koral/beige. Ingen planer med de 4 meter endnu, men det kan jo pludselig komme.....:-). Kender I ikke det? Noget må man bare have, som man ikke lige helt ved hvad man skal bruge til..... Men kan mærke at det kommer....

Og så har jeg meldt mig til et sykursus hos Frejvald. 3 syaftener i september og jeg gæder mig allerede helt vildt meget.... Ved ikke lige hvad jeg skal sy. Men der er jo også lige lidt tid til. Jeg glæder mig til ny inspiration, udvide mine sy kompetencer og elers bare møde nogle nogle nye ligestillede kreative folk...

Og så er det imorgen at "De eneste 3" skal på deres sommertur. Det er 2 af mine dejlege tidligere kollegaer og jeg der for snart 7 år siden (da jeg fik nyt arbejde) dannede denne loge. Og jeg nyder hver evig eneste gang vi er sammen. Og somemrudflugten den står Bente for i år. Først er vi (Merete og jeg) inviteret til morgenmad i Strib og bagefter går turen til Brædstrup og et besøg hos Sune i Retro Garagen. Jeg har været der én enkelt gang - de andre har kun hørt om det....
Og efter besøget, ja så skal vi køre ud i det blå. Vi ved ikke hvor, men Bente har skrevet i indbydelsen at det er ca 18 km fra Garagen. Og har da et lille bud hvor det kan være:-). Da der står det er et sted hvor det blæser en del. Det bliver så hyggeligt......

Og er lige nu igang med et par pakker til vores lille julepakkespil. Hvor vi skal hver gang vi mødes i logen, skal medbringe 2 pakker hver (og det skal være noget kreativt - noget vi selv har lavet, eller noget man kan lave). Og er bagud med et par pakker fra sidst... Men har da alle fire klar i mit lille hoved. Og så skal de bare lige pakkes ind....

God solskinslørdag derude - og det må det meget gerne også blive imorgen...
På forhånd tak:-)

Klems Trine

søndag den 6. maj 2012

Kom og vær med .... Kristi Himmelfartsdag

Er du en kreativ sjæl - så er dette måske lige noget for dig.

Her kan males, dekoreres kager, strikkes, hækles, broderes, tegnes .... ja, alt hvad du kan forestille dig indenfor det kreative univers
Du får nu en chance for at være kreativ uden afbrydelser. Kristi Himmelfarts dag - torsdag den 17. maj, har Gitte og jeg nemlig besluttet at lave en kreativ dag i Fredericia. Du skal blot medbringe dit kreagrej, godt humør og 50 kr til kagekassen. Vi sørger for lokaler, kage og kaffe/te, og selvfølgelig medbringer vi også det allerbedste kreative humør. Dørene er åbne fra 9.00-24.00 - og du kan blot komme i det tidsrum, der passer dig bedst. Har du brug for mere mad end den kage vi medbringer - ja så ligger der både en bager, fakta og et pizzaria lige omkring hjørnet.

Har du lyst til at være med, så skriv en kommentar nedenfor (husk at skrive dit navn, mobilnummer samt e-mail) - eller send en mail til gittebendixen@me.com

 

Vel mødt .......